Kort (geografi) - Dønna

Dønna
Dønna er en økommune i landskabet Helgeland i Nordland fylke i Norge. Den er i nord omgivet af kommunerne Træna og Nesna, i øst Leirfjord, i syd Alstahaug og i sydvest Herøy. De tre største øer i kommunen er Dønna, Løkta og Vandve.

Kommunen har en stor skærgård som består af øer, holme og skær. Havet er ikke så dybt skærgården, så der er godt fiskeri. Hovedøya Dønna består af fjeldformationen Dønnamannen (858 m.o.h.). De andre øer i kommunen er relativt lave.

På nordsiden af Dønna ligger Altervatn naturreservat.

Gravfeltet på Gleinsnæsset, med sine 21 grave, er fra jernalderen. Vardehaugen (lokalt Valhå'jn) er en 35 m høj gravhøj fra romerriget, hvorpå Nord-Europas største fallos er etableret for over 1600 år siden, til ære for Njord og Nerthus. Flere andre steder, blandt andet på øen Løkta (Hov), er der også et område med gravhøje fra vikingetiden.

Området var længe et magtcentrum på Helgeland, da en række af kongens hirdmænd boede her. Storbonden Grankjell og hans søn Åsmund Grdankjellson bosatte sig på Dønnesgodset omkring år 1000, og var ofte i strid med Hårek fra Tjøtta.

I samme område, under Dønnesfjellet (127 moh), også kaldt «Nordvestkapp», ligger Dønnes Kirke, der blev bygget i 1200-tallet af Pål Vågaskalm. Dønnesgodset var en tid regeringssæde for Nordlandene, beboet af amtmanden Peder Christophersen Tønder; Det var en tid Nord-Norges største landejendom, og bestod af omkring 200 gårde fra Namdalen i syd til Salten i nord.

I 1500-tallet etableredes Bjørnsmartnan, som omkring 1870 var et af landets største årlige markeder, afholdt i byen Bjørn. Kommunens tusenårssted er Nordvik gamle handelssted, som menes at være Nord-Norges ældste bevarede handelssteder.

Dønna kommune blev oprettet 1/1 1962; Indtil da bestod området af to forskellige kommuner; Dønnes og Nordvik. Administrationscenteret er Solfjellsjøen, og byen Bjørn har regelmæssig hurtigbåd og færgeforbindelse til Sandnessjøen eller Søvik. Kommunen fik i 1999 broforbindelse til Herøy.

 
Kort (geografi) - Dønna
Kort (geografi)
Land - Norge
Norges flag
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen. Norge har et areal på 385.207 km² og et indbyggertal på 5,455.582 (30. juni 2022). Det er det næsttyndest befolkede land i Europa. Den længste grænse går mod øst til Sverige, mod nord til Finland og Rusland. Med den næstlængste kystlinje i verden, afgrænses resten af landet havet: Barentshavet mod nord, Norskehavet mod vest, Nordsøen mod sydvest og Skagerrak mod syd. Landets hovedstad er Oslo. Norge gør krav på territorierne Dronning Maud Land og Peter I's Ø i og ved Antarktis, men disse krav er ikke alment anerkendt.

Det første norske aftryk på verdenshistorien kom i vikingetiden, hvor mænd fra Norge og det øvrige Norden drog ud i en stor del af Europa samt mod nord og vest. Vikingerne var både handelsmænd og røvere, der blandt andet nåede Grønland og Nordamerika. Vikingetiden blev efterhånden afløst af kristendommen, og den norske indflydelse i omverdenen, der nåede sit største omfang i midten af 1200-tallet, svandt efterhånden ind. Norge blev en del af en union med Danmark, hvor magten lå gennem mere end fire århundreder, inden landet i 1814 fik sin egen grundlov. Det blev i første omgang ikke til selvstændighed, idet Sverige invaderede landet, men svenskerne gav Norge et udstrakt selvstyre. Nationalfølelsen blev i løbet af det 19. århundrede en stadig vigtigere faktor i Norge, der først blev selvstændigt i 1905.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
NOK Norske kroner (Norwegian krone) kr 2
ISO Sprog
FI Finsk (Finnish language)
SE Nordsamisk (Northern Sami)
NO Norsk (Norwegian language)
NN Nynorsk (Nynorsk)
Kvarter (by) - Land  
  •  Finland 
  •  Rusland 
  •  Sverige 
Subnational enhed
By, Landsby,...